Hjertebønnens praksis

Min allerinderligste elskede.

Hjertets venlighed.

Livets Åndedrag.

For dig falder jeg på knæ.

Jeg er på vej hjem.

Guddommelige Guru.

Elskede ven.

For dig falder jeg på knæ.

Igen og Igen.

Lotusblomsten i søen.

Hinsides tid og rum.

Dette er din vej.

Dette er din nåde.

For dig falder jeg på knæ.

Igen og igen.

Jeg kommer hjem.

Ovenstående tekst, er en af mine ynglings tekster, skrevet og sunget af Snatam Kaur, en nulevende amerikansk/ indisk sangerinde. For mig, inspirerer teksten til den oprigtige inderlighed, vi må finde for virkelig at gå hjertets vej. Jeg elsker at læne mig ind i den smukke melodi og synge med på teksten.

Den egentlige årsag til, smerte, depression, misforståelser, overfladiskhed, ensomhed, længsel, frygt, had, ufred, fremmedgjorthed og konflikt er, som jeg ser det, et mere eller mindre lukket hjerte. Vores hjerte kan være lukket på mange synlige og usynlige måder men vores hjerte har potentiale til at åbne virkelig dybt. Det er svært at forestille sig de sublim healende, og smukke styrker og glæder, der følger med et åbent hjerte.

Hjertebønnens praksis handler om rejsen til et åbent og et helt hjerte.

Hjertebønnen er i sin essens en inderlig bøn til det højeste og dybeste vi ved af. En helhjertet bøn til det, som for os repræsentere kærligheden i sin ubetinget form. For nogen er det naturen eller Moder Jord, for andre er det div. guder og helgener. For andre igen er det Buddha, Allah, Kristus eller en nulevende åndelig lærer eller mester.

Hjertebønnen er beskrevet i litteraturen som en spirituel praksis knyttet til Jesus, men den har i sin oprindelse, intet med religion og alt, at gøre med træning af bevidstgørelse af vores sande natur. At søge sandheden i alt og erkende og opleve Kærligheden som det højeste.

Hjertebønnen, også kaldet Kristusbønnen eller Jesusbønnen, er hvad de gamle indiske traditioner vil kalde, hengivenhedens vej til enhedsbevidsthed eller oplyst bevidsthed.

For mig betyder det, at jeg er fuldkommen hengiven til Kærligheden som den højeste og dybeste Sandhed. Det er denne Kærlighed, Hjertebønnen og Jesus er for mig.

Der findes mange fortolkninger og forskellige traditioner knyttet til Hjertebønnen. Jeg vil nøjes med helt kort, at skitsere Hjertebønnens historie, da min interesse i Hjertebønnen består i, at forene himmel og jord og leve Kærligheden og sandheden i alt hvad jeg gør og er. Hjertebønnen er levende for mig og blander sig med al praktik i mit liv. Hensigten med denne side er, at dele min kærlighed til denne praksis med dig. Jeg ønsker at vise dig hvad Hjertebønnen har gjort og gør for mig, og hvordan processen udfolder sig i levende live. Min passion til Hjertebønnen strømmer fra en dyb personlig kærlighed til Jesus Kristus som jeg opfatter ham; Et menneske af Gud, ikke en eksklusiv søn af Gud, men et menneske som levede sit fulde menneskelige og åndelige potentiale. Et potentiale hvori det Guddommelige og det menneskelige, det feminine og det maskuline, lys og mørke, Det Absolutte og skabelsen, går op i en højere enhed på jord, sådan som skabelsen oprindelig mente det. Et menneske som kom for at vise os, at vi er Kærligheden, og medfølelse er vores naturlige tilstand. Et menneske som gennem korsfæstelsen og genopstandelsen, viste os processen, vi kan og skal gå igennem for, at vågne og leve vores sande natur og derved tilvejebringe den evolutionære globale transformation som er så nødvendig.

Længsel.

Når vi længes intenst og længe nok, efter sandheden om vores eksistens, begynder vi på et tidspunkt at respondere. Jeg ser det sådan, at vi begynder at svare, på det som kalder i vores hjerter. Begyndelsen på vores respons, vores svar er, at vi begynder på en bevidst spirituel praksis. Der findes mange spirituelle praksisser som alle har samme formål; at åbne vores hjerter og vågne til enhedsbevidsthed, således at vi kan leve Kærligheden i alle livets aspekter.

I 1992 “faldt jeg uskyldigt” ind i Hjertebønnen. Efter års selvudvikling stødte jeg på en indisk beskrivelse, om hvordan man kunne gentage sin fortrukne guds navn i håb om, at blive et med det Guddommelige. Jeg var nysgerrig og længselsfuld nok til at afprøve det. Med en ateistisk og videnskabelig orienteret opvækst, har det alligevel altid faldet mig naturligt at be til Jesus. Ikke i religiøs betydning men som en åndelig ven. Jeg vil ikke gå i detaljer her, men uden at overdrive kan jeg roligt sige, at det kom til at ændre mit livs orientering radikalt. Jeg så klart, at Kristusbevidstheden, også kaldet hjertebevidstheden, er et helt konkret og absolut håndgribeligt nærvær, som altid er tilgængeligt, når vi åbner vores hjerte og sind.  Jeg gik fra selvudvikling til selvafvikling. Nogen tid efter min oplevelse, kom jeg i forbindelse med litteratur om Hjertebønnen, og jeg begyndte ihærdigt at studere. Forinden havde jeg absolut intet kendskab til Hjertebønnens eksistens.

Det skulle vise sig, at tage mig ca. 25 år, før jeg kunne lade min inderlige kærlighed til Kristusbevidstheden, som spirituel vej, komme ud i det åbne. Her er den så. I mange år føltes det som min hemmelighed. Mit indre liv som kørte uberørt af mit ydre liv. Når jeg en sjælden gang imellem fik vovet mig ud i noget med ” jeg ber da til Kristus” blev det som oftest mødt, som om det ikke blev hørt. Den anden talte blot videre uden, at tage notis. Selv spirituelle venner og bekendtskaber syntes, at lade det være ubemærket i samtalen. Jeg har altid opfattede det som udtryk for en stor, og meget forståelig modstand, overfor religionens dogmer og enorme ødelæggelser, forfølgelse, mord og krig. Jeg ser ikke den kristne religion som årsag til de mange lidelser. En religions rammer og vejledning, når dette grobundes i koppen og sund fornuft, kan være en hjælp til at holde fokus. Årsagen til de mange lidelser i verden, skal snare findes i vores egos tildens til, at lukke sig om en bestemt måde, at opfatte på. At ville have patent på en sandhed samt ønsket om, at påtvinge denne sandhed andre mennesker, er årsag til skade. Religionens svaghed er i mine øje, at rammer og regler, kan indskrænke den absolutte åbenhed og nysgerrige undersøgelse, der er helt afgørende for vores opdagelse, af vores sande natur. Et Eksempel er, at vi ikke kan åbne til undersøgelsen af, hvad Kristusbevidstheden er i sin essens, når vi har lukket vores opfattelse, af Jesus Kristus som den historiske figur, beskrevet i biblen. Jeg ved af, at ligesom Jesus, er omdrejningspunktet for den kristne tro, er han ikke begrænset af den kristne religion. Når man siger, Jesus Kristus, forbinder de fleste navnet med religion. Det gør jeg ikke. Navnet, Jesus Kristus, som er Hjertebønnens korte version, forbinder jeg med menneskets højeste enhedsbevidsthed, Kærligheden navn, Sandheden, Meningen og menneskets naturlige medfølende tilstand.

Undervejs er jeg stødt på mange forskellige spirituelle traditioner. Jeg har stor respekt for, at hver enkelt spirituelle tradition er meningsfuld i sig selv. Helt overordnede, kan man tale om tre grundlæggende måder, hvorpå mennesker orienterer sig på. De tre grundlæggende retninger relaterer til, de spirituelle og religiøse hovedstrømninger, i verden; Taoismen og i nogen udtrækning Mahayana Buddhismen, hvor fokus er, at acceptere livet på livets betingelser. Den tidlige Buddhisme og hinduisme hvor fokus er, at afvise det jordiske liv og søge at transcendere det. Kristen- og jødedommen hvor fokus er, at forbedre det jordiske liv.

Det er min erfaring, at alle tre retninger kan og må danse sammen. Hvis vi vil opdage, at vi er Kærligheden, Meningen og Sandheden og vi som mennesker, kan leve således på jorden sammen og i harmoni med Moder natur og dyrene.

Hjertebønnens historie i korte træk.

I løbet af det 4. århundrede blev ørkenområder i Egypten og Mellemøsten befolket af en særlig slags mennesker: eremitter, som boede i grupper eller totalt ensomme, og efterhånden opstod der klostersamfund. Man mener at Hjertebønnen har sin oprindelse hos disse ørkenfædrene (som bestod af både kvinder og mænd som bestræbte sig på at leve Kristus budskab om Kærlighed).

“Man kan påvise, at Jesusbønnen i den form, vi kender den, blev bedt i Sankt Katarinaklostret i Sinaiørkenen i 500-taliet. I 1300-taliet blev den af Gregor af Sinai ført til Athos i Grækenland. Det fortælles, at han på Athos fandt mange hellige mænd, som levede i forsagelse og meditation, men at ingen kendte den uafbrudte bøn, Jesusbønnen. Han underviste dem i den, og Athos blev gennem hundreder af år hjemsted for Jesusbønnen.

Flere forfattere nedskrev egne og andres erfaringer med Jesusbønnen, som efterhånden blev omgivet af en rig litteratur. Disse skrifter samledes i 1700-taliet og blev i 1782 udgivet i Venedig under navnet Filokalia, som betyder “ven af skønhed”. Den skønhed, der er tale om, er naturligvis Guds riges skønhed. I 1790 blev denne bog oversat til
russisk. Først i midten af 1800-taliet fandt denne tradition vej til Vesteuropa.”

Kristusbønnen praktiseres i dag over hele verden. Ikke udelukkende af nonner og munke, men i høj grad af almindelige mennesker. Dem som praktisere Jesusbønnen tror på og oplever, at Kristusbevidstheden er en konkret frekvens eller vibration eller dimension om du vil, som er faktisk tilgængelig gennem Hjertebønnen. En bevidsthedsfrekvens som over tid, transformerer vores bevidsthed, vores hjerte, vores krop og vores adfærd til rent faktisk at opdage at vi er Kærligheden, Meningen og Sandheden.

Enhedstilstanden.

Hjertebønnen bedes med et ganske bestemte formål, nemlig at blive ét med Kristusbevidstheden eller hjertebevidstheden. Denne er et ufatteligt stort og på samme tid, inderligt intimt, kærligt nærvær, som når vi åbner for nærværet, bringer os i enhedstilstand med det Guddommelige. I begyndelsen er det i glimt, men over tid, udvider glimtene sig. Hvis ilden efter sandheden brænder stærkt nok i os, åbner vi mere og mere til enhedsbevidsthed. At leve i enhedsbevidsthed, i livet, i kroppen, i relationer, kræver træning. Tilstanden er i begyndelsen aldeles overvældende. Vi gennemstrømmes af en uovertruffen kærlighed, energi og visdom, som er uhyre vanskelig, at omsætte i praksis. Efter års træning stabiliserer dette sig dog. Hvor ubeskrivelig smukt det end er, er det, at leve som enhedsbevidsthed, ikke enden på rejsen. I midten, af dette uendelig skønne, er stilheden. Den forsatte praksis er, at relatere fra denne stilhed, som altid har været her, i alt bevægelse, i livet og med alle de fænomener der opstår i bevidstheden. At lade bevidstheden vide af sig selv. Over tid fører dette til Gud, Kilden, Det Absolutte, Non-duale.

Hjertebøn gruppe.

Hvis du har fået lyst til at udforske hjertebøn som spirituel praksis, er du inderligt velkommen til at kontakte mig.

Lidt litteratur til inspiration:

Adyashanti: Resurrecting Jesus – fås som lydbog.

Bernadette Roberts: The path to no-self, The experience of no-self, What is self?

Meister Eckeharts prædikener og traktater.

Jes Bertelsen: Hjertebøn og Ikonmystik.

Det nye testamente.

Søren Giversen: Thomas evangeliet og andre apokryfe skrifter som Philips og Maria Evangeliet. De blev sammen med en række andre skrifter, 52 i alt, fundet nær Nag Hammadi i det Øvre Egypten år 1945-47. De kaldes gnostiske evangelier som alle stammer fra det andet og tredje århundrede.

Filokalia.

Foundation for inner peace: A Course in Miracles, Psychotherapy:purpose, process and practice, The song of prayer; prayer, Forgiveness, Healing.

Dr. Hellen Schucman: The gifts of God.

Helge Hognestad: Den evige kilde.

Teresea af Avila: Sjælens slot.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegaard 2

Bachelorprojekt ved Simon Struntze Andersen: Ørkenfædrene.

obs. Denne side er under udarbejdelse!