Min tilgang til terapien.

Når du går i terapi hos mig, er mit primære fokus at være dit kærlige spejl. Jeg vil møde dig i øjenhøjde, med nysgerrrighed og med et nænsomt nærvær. Når du kommer med et ønske om forståelse og healing, forandring og udvikling, vil jeg støtte dig i at se dig selv. Se hvor, hvem og hvad du er nu, så du med styrke, indsigt og tillid kan bevæge dig derhen hvor du ønsker at være.

Jeg lægger vægt på at give dig et trygt rum, hvor du kan føle sig set og hørt. Et rum hvor du har plads til at græde, til at rase, til at være lille eller til at udtrykke gemt og glemt styrke og glæde. Og når de følelsesbobler der skulle op til overfladen er frisat, er det tid til at samle dine iboende ressourcer. Sammen finder vi ud af hvordan du bedst tilegner dig de sociale, følelsesmæssige, kognitive eller spirituelle færdigheder du savner. De menneskelige og åndelige kompetancer du måske aldrig helt har lært eller som er glemt på grund af tramatiske hændelser.

Ligesom EFT, (Emmotionsfokuseret Terapi, en evidens- og empirisk-baserede tilgang. Metoden hviler på veldokumenterede og velbeskrevne forskningsresultater) ser jeg vores følelser og emotioner som vores indre navigationskompas. Først når vi virkelig er i stand til at lytte, anerkende og mærke vores følelser og emotioner, kan vi lære sund adskilelse eller løsrivelse fra automatiske/bevidstløse reaktioner. Sund adskillelse gør os i stand til at regulere vores indre følelsesliv, hvilket er helt afgørende for vores evne til at danne og bevare gode relationer og leve i overenstemmelse med vores virkelige behov.

Hvad er psykoterapiens process og formål?

Psykoterapi handler om foreningen af modsætninger.

Den traditionelle psykoterapi søger at skabe balance og livskvalitet hos klienten. Det gøres gennem et samarbejde mellem klienten og terapeuten. Der gives støtte i at træne sunde grænser og evnen til at tilgodese basale behov. Processen er i hovedtræk at skabe bevidsthed om vores tanke- og handlemønstre, øve kontakten til vores følelser og lære at sætte ord på disse,  i dialogen med terapeuten og i dialogen med andre mennesker.

At blive bevidst om, og tage vores skyggesider til os, er en del af processen. Skyggesider henviser i hovedtræk  til de negative, såvel som positive sider af os selv, vi har vendt ryggen til.

Psykoterapien arbejder også med sorg og kriser, depression, angst og konfliktløsning.

Psykoterapien anvendes også hvis klienten ønsker mere generel selvudvikling. Måske har du brug for støtte til at opdage eller genopdage, og udleve, gemte og glemte drømme og potentialer.

Dansk psykologforening har defineret psykoterapi som ”en psykologisk behandlingsmetode, der er videnskabeligt begrundet. Psykoterapi finder anvendelse ved psykiske og somatiske lidelser, og består af et arbejdsmæssigt forhold etableret mellem én eller flere kvalificerede psykoterapeuter og én eller flere klienter. Formålet med psykoterapien er for klienten at opnå autonomi (uafhængighed) og udvidelse af personlige muligheder, symptomlindring og bedre psykisk og social funktionsmåde.”

Der findes mange forskellige retninger indenfor psykoterapien. Hver især er de brugbare. Det afhængig af, hvor du er og hvad du har brug for. Jeg anvender psykodynamisk, kognitiv, humanistisk eksistentialistisk, systemisk samt nondual terapi (se mere under Mediation og hjertebøn.).

Jeg anvender overvejende en metode der er kendt som, Inquiry  -” a method of exploring the immediacy of personal experience, A.H. Almass”.

Metoden består i at jeg viser dig hvordan du nysgerrigt og udømmende, udforsker dine tanker, dine følelser og de fysiske og/eller energetiske sansninger i kroppen.

Vi taler om dine tillærte reaktioner og adfærd. Hvordan påvirker disse dine relationer til andre mennesker? Hvilken indflydelse har dine vaner på din oplevelse af dig selv.

Vi leger måske med roller, karakterer og relationer du har brug for at se tydeligere.

Klient- centrerede psykoterapi.

Mit psykoterapeutiske fundament og virke er stærkt influeret af Carl Rogers og hans klient-centrerede psykoterapi. Carl R. Rogers, født 1902 – 1987, var en indflydelsesrig amerikansk psykolog og en af grundlæggerene af den humanistiske psykologi. Rogers anses endvidere for at være en af grundlæggerne af psykoterapiforskningen. Klient-centrerede psykoterapi grundholdning handler om at se klienten som et helt menneske i sin sociale, kulturelle, spirituelle og geografiske kontekst, snarer end end at se symptomer og diagnoser. For Rogers handlede den terapeutiske proces om at støtte klienten i at indgå dybere og mere helt, ind i livet som helhed. Rogers så den terapeutiske process som et slags eventyr, en expedition, en rejse, uden nødvendigvis, et på forhånd defineret mål. Set fra Rogers perspektiv, kommer drivkraften til forandring, fra vores relationer. Det handler om at frisætte vores unikke og  individuelle potentiale i livet. Det handler ikke så meget hvad vi gør mod eller for hinanden, men om relationen i sig selv. Selve relationen er den katalysator der tilvejebringer forandring. Dette inkluderer klient/ terapeut relationen. Rogers lagde vægt på at terapeuten rummer kvaliteter som evnen til accept, empati, nærvær, ærlighed, autensitet og ubetinget positiv agtelse af klienten. Sagt på en anden måde, mente Rogers at terapeutens evne til at holde af klienten, præcis som denne er, er afgørende for healing og forandring. Han var ikke optaget af teknikker for teknikkens skyld, men lagde vægt på at forandring sker i den process hvor terapeuten accepterer klienten fuldstændig som han/hun er. Forandringens paradox værende, at forandring kommer som følge af at vi accepterer os selv fuldstændig som vi er. Psykoterapiens formål er ikke at lave om på os selv, men gradvist at komme til fuldstændig accept og gennem accept (kærlighed) være hvem vi er. Selv om Rogers ikke  troede på at teknikker, i sig selv var effektfuld, anvendte han dog en, for ham afgørende teknik. Teknikken går ud på at reflektere tilbage til klienten hvad klienten siger. Især det subjektive oplevelsesaspekt af hvad klienten siger. Baggrunden herfor er at Roger mente at vi mennesker, oftere end vi forstiller os, faktisk ikke aner hvad det er vi siger. Med den forståelse giver terapeutens reflective nærvær, klienten mulighed for at høre sig selv og derved lære sig selv bedre at kende. For Rogers, er der terapeutisk værdi i at terapeuten deler nogle af sine egne autentiske følelser og oplevelser med klienten.